Hvad er
TFT og EFT

Tankefeltterapi (TFT) og Emotionel frihedsteknik (EFT) kombinerer østens forståelse af meridianerne og vestens samtaleterapi.

Der laves lette bank (tapping) på meridianpunkter placeret på hænder, hoved og overkrop, som via bitte små vibrationer stimulerer energibanerne i hele kroppen.

Når der tappes i kombination med fokusering på problemet/ubehaget, vil man opleve, at ubehaget slipper i kroppen.

Hvordan virker det?

Ved tankefeltterapi tænker vi krops-, føle og tænkehjernen som en helhed.

Rationelt kan vi tænke og sige til os selv, at det vi oplever som et problem ikke giver mening, men hver gang vi oplever problemet reagerer vores krop, så vi føler et fysisk ubehag.

Vores krop gemmer nemlig på alle vores oplevelser, og hvis vi skal tænke os fri af dem, vil det, hvis det overhovedet lykkedes, kræve utrolig meget tid, vedholdenhed og omprogrammering af vores indgroede mønstre.

Ved at inddrage krops- og følehjernen i terapien får vi forløst blokeringerne på alle plan og problemet/ubehaget vil opleves at være helt eller delvist væk.

Metoden er godkendt som evidensbaseret behandlingsmetode i USA.

Hvor mange gange
skal der til?

Ofte vil man opleve at ubehaget er mindre allerede efter første behandling. For at være sikker på, at man har fået behandlet alle aspekter af problemet, anbefales det at få 3-5 behandlinger.

Hvor mange behandlinger, der i sidste ende er brug for, vil altid være individuelt, ligesom det er individuelt, om der kommer tilbagefald.

Men der er gennem adskillige forsøg både herhjemme og i udlandet påvist en høj succesrate og en lav mængde af tilbagefald.

Fordelen ved TFT og EFT er også, at du nemt kan lære at behandle dig selv, hvis der skulle opstå lidt ubehag igen.

Hvad kan
TFT og EFT hjælp på?

Alle former for ubehag kan afhjælpes med TFT og EFT.

Her er nogle af de problemstillinger, som jeg har arbejdet med

Fobi/angst for et dyr
(f.eks. slange, edderkop)

Svært ved at acceptere andres valg,
f.eks. børns valg af livsform

Præstationsangst

Kvalme

Traumatisk oplevelse
efter afvisning af partner

Barn vil ikke afleveres i børnehave
(behandling af mor)

Sorg efter tab af familiemedlem

Angst for nåle

Klient udtalelse

“I et desperat forsøg på at hjælpe min datter havde jeg læst med lidt skepsis om tankefelt terapi og besluttede mig for at prøve en behandling hos Dorte, som var overbevist om at hun kunne hjælpe min datter ved at behandle mig. 

Allerede efter kort tid i behandlingen følte jeg mig virkelig tryg og i gode hænder. Dorte er lyttende, tillidsfuld og hurtig til at spore sig ind på de udfordringer jeg/ min datter havde.

Dagen efter vågner min datter og er tilbage til den pige vi kender og længe havde længtes efter at se igen. Min skepsis blev fuldstændig gjort til skamme, takket være Dorte.”

Klient udtalelse

Da jeg kom til Dorte var min transkønnet datter fuld igang med hendes forvandling.
Jeg var 120% støttende over for alt. Jeg havde bare svært ved at vende mig til at sige hun i stedet for han. Hver gang jeg, ups… kom til det, fik jeg et stik i hjertet og smerter i nakken, fordi det var bestemt ikke noget jeg ønskede at gøre.

En enkelt behandling hos Dorte, gjorde at det derefter faldt naturligt, og skete der en “ups ér” så var der ingen ubehag forbundet med det overhoved.

Tak – Bare tak. <3 Dorte.

Hvem kan
TFT og EFT
hjælpe?

Alle kan hjælpes med TFT – både børn og voksne.

Da terapien går ud på at mærke sin krop, kan den hjælpe både store og små, hvad enten de har et sprog eller ikke.

Der kan ofte være gode resultater med at behandle på en eller begge forældre, hvis der er tale om børn op til ca. 7 år. Hvis der er tale om meget urolige børn, kan forældre læres op i at behandle på egne børn.

Historien

TFT blev opdaget i 1979 af den kliniske psykolog Dr. Roger Callahan fra universitet i Massachusetts.

Han var nysgerrig på at finde en metode, som kunne hjælpe hans klienter hurtigere end den traditionelle terapi, han anvendte.

Han fik en interesse for kroppens meridianbaner og prøvede en dag at tappe en klient, som led af vandskræk i en sådan grad, at det hæmmede hende i at have en normal hverdag. Til hans store overraskelse blev hendes angst opløst ved blot én behandling og vendte ikke tilbage igen.

I 1993 udviklede en af Callahans elever en version af teknikken og kaldte den emotionel frihedsteknik (EFT)