Jeg ønsker at hjælpe andre med at
blive fri af det, som begrænser dem
i at leve optimalt

Jeg er et meget søgende og nysgerrigt menneske.
Min tankegang er holistisk og jeg har svært ved at affinde mig med tingenes tilstand. Jeg tror på, at der findes en årsag til de udfordringer vi møder, og at vores fysiske- og psykiske velbefindende hænger uløseligt sammen.

Af samme årsag har jeg arbejdet med selvudvikling og forøgelse af min egen bevidsthed de sidste 10 år. For når man er vokset op på landet, som jeg er, så er det ikke nødvendigvis refleksion og dybe samtaler, som kommer i første række. Det gør det at hjælpe til derimod, for når der var dyr som var løbet hjemmefra, så var det alle mand ud over markerne i en vis fart.

Det at hjælpe til og tilsidesætte egne behov, for at få tingene til at fungere, har derfor altid været et vilkår i min barndom. Det var en tryg og god barndom på den jyske hede.


I dag er jeg bevist om,
at jeg ikke behøver
tilsidesætte mine egne behov.

hvis jeg først
hjælper mig selv,
så er det også nemmere
at hjælpe andre med
deres behov og
resultatet bliver
tilsvarende bedre

Jeg stifter selv bekendtskab med tankefeltterapi i 2015. Jeg står overfor en længere flyvetur og ved, at hvis det skal blive en god oplevelse for hele familien, så er jeg nødt til at gøre noget ved min flyskræk. En veninde tilbyder at lave tankefeltterapi på mig og på mirakuløs vis flyver jeg i ni timer uden ubehag.

Og her står jeg så seks år senere som certificeret tankefeltterapeut fordi jeg kan mærke, at jeg ønsker at hjælpe andre med at blive fri af det, som begrænser dem i at leve optimalt.

Selv bor jeg i Kolding sammen med min mand og vores tre døtre.

Jeg har en baggrund som bygningsingeniør, hvor mit arbejde består i at være nysgerrig på og finde løsninger indenfor nogle hårde materialer, men jeg har i mange år været nysgerrig på at finde løsninger indenfor det menneskelige og bløde.

Nysgerrigheden og drivet til at finde løsninger og søge viden er den samme, men emnerne er ændret.


Når du kommer til mig i
min klinik ønsker jeg,
at du oplever ro,
nærvær og tryghed,

så du bliver i stand til
at åbne op for dig
og komme i kontakt med
det, der måske gør ondt,
din underbevidsthed
og dine fysiske følelser.

Klient udtalelse

Jeg har i forbindelse med min slangefobi haft 2 behandlinger hos Dorte Bøge. 

Jeg har så længe jeg kan huske, haft en utrolig irrationel fobi for slanger. 

Jeg har en utrolig stor rejselyst, men min fobi har holdt mig tilbage, da jeg har frygtet at skulle se en slange, og frygtet min reaktion hvis det skulle ske. 

Jeg ville derfor enormt gerne have behandling for min fobi, jeg har forsøgt mig med hypnose, det virkede dog ikke for mig. Jeg så så Dorte Bøge på Facebook og valgte at skrive til hende for hjælp, på trods af at jeg aldrig havde hørt om tankefeltterapi før. I første behandling fandt Dorte frem til hvad der højst sandsynligt er årsagen bag min fobi, hvilket vi fik bearbejdet. 

Jeg har nu efterfølgende udfordret min fobi, og det er blevet meget bedre! Jeg er gået fra at skrige, hoppe, og få hjertebanken bare ved at se et billede af en slange, til at jeg nu reagerer helt rationelt – jeg var sågar i Zoo og kunne finde ro i at se på slanger. Jeg har førhen haft en oplevelse i Zoo, hvor blev jeg fuldstændig lammet i kroppen, kunne ikke gå og hyperventilerede, på trods af at jeg ikke kiggede på slangen der var der, men bare vidste den var i nærheden. 

Jeg er utrolig overrasket over resultatet og glad for min udvikling – Dorte har hjulpet mig til at nå et punkt, jeg ikke selv troede var muligt at nå til. Hun er tydeligt dygtig til sit arbejde og man er virkelig i trygge hænder. Alt i alt, har jeg haft en enorm positiv oplevelse af tankefeltterapi hos Dorte, hun har derfor mine varmeste anbefalinger.

Klient udtalelse

Da jeg kom til Dorte var min transkønnet datter fuld igang med hendes forvandling.
Jeg var 120% støttende over for alt. Jeg havde bare svært ved at vende mig til at sige hun i stedet for han. Hver gang jeg, ups… kom til det, fik jeg et stik i hjertet og smerter i nakken, fordi det var bestemt ikke noget jeg ønskede at gøre.

En enkelt behandling hos Dorte, gjorde at det derefter faldt naturligt, og skete der en “ups ér” så var der ingen ubehag forbundet med det overhoved.

Tak – Bare tak. <3 Dorte.

Klient udtalelse

“I et desperat forsøg på at hjælpe min datter havde jeg læst med lidt skepsis om tankefelt terapi og besluttede mig for at prøve en behandling hos Dorte, som var overbevist om at hun kunne hjælpe min datter ved at behandle mig. 

Allerede efter kort tid i behandlingen følte jeg mig virkelig tryg og i gode hænder. Dorte er lyttende, tillidsfuld og hurtig til at spore sig ind på de udfordringer jeg/ min datter havde.

Dagen efter vågner min datter og er tilbage til den pige vi kender og længe havde længtes efter at se igen. Min skepsis blev fuldstændig gjort til skamme, takket være Dorte.”